tirsdag den 2. april 2013

Gulerodskage

En klassisk gulerodskage med flødeosteglasur.
Hvem kan ikke lide en gulerodskage? Ja, jeg har ikke mødt nogen endnu og det er et sikkert hit hos folk. Denne blev lavet på bestilling af en veninde, som jeg skulle besøge. Opskriften er ikke helt den jeg plejer at lave (lyder som om jeg har gjort det tusinde gange!), men resultatet er ikke til at tage fejl af.

Min store inspirationskilde, kageopskrifter.dk, hjalp mig til opskriften her. De andre gange, hvor jeg har skulle lave kagen, har jeg brugt en foodprocessor til at rive gulerødderne, da det syntes at være det hurtigste. Men med tiden det tager at stille den op, køre gulerødderne igennem og opvasken bagefter, går det lige så hurtigt at gøre det på et rivejern.

Ingredienser:

300 g farin
2 dl olie
4 æg
275 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt (fint eller kværnet)
1 tsk natron
2 tsk kanel
375 g revet gulerod
1 tsk vaniliesukker

Glasur:
200 g flødeost
2 spsk vand
1 dl flormelis
2 tsk citronsaft

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Farin og olie blandes.
  3. Rør æggene i massen.
  4. Bland mel, bagepulver, salt, natron, kanel og vanilie i en skål og sigt det over i massen.
  5. Riv gulerødderne ned i massen med det fine rivejern.
  6. Vend det hele rundt med en ske.
  7. Smør en bradepande, held massen over i og sæt det i ovnen. 
  8. Bages i 50 minutter.
  9. Tag kagen ud og dæk den til med sølvpapir og lad den køle af.
  10. Nogle timer senere, når kagen er kølet af (evt. næste morgen) blandes ingredienserne til glasuren og piskes sammen med en el-pisker.
  11. Smør det ud over kagen.
Skal opbevares i køleskab.
Ingredienserne til kagen, men ikke glasuren.
Olie og farin blandet sammen.
Nu også med æggene.
Alle de tørre ingredienser blandet sammen.
Det hele blandet sammen, mangler kun gulerødderne.
De revet gulerødder.
Så er gulerødderne også blandet i.
Smurt bradepande.
Dejen klar til at komme i ovnen.
Kagen ude af ovnen.
Ingredienserne til glasuren.
Blandet sammen, klar til at blive påført.


Flødeis

Flødeis med lidt chokoladesovs på.
Denne opskrift er en af nemme og hurtige. Det tager 10 minutter at lave selve isen, men det tager så  4-5 timer i fryseren, før det bliver til rigtig is. Jeg har taget Arlas opskrift og det eneste jeg har gjort anderledes er, at komme 4 æggeblommer i istedet for tre, men det skyldes at de pastoriserede æg kommer i små beholdere hvor der er to blommer i hver og jeg hader at lade noget gå til spilde.

Ingredienser:

½ liter Piskefløde 38%
3 pasteuriserede æggeblommer
60 g sukker (ca. ¾ dl)
Korn af ½ vaniljestang

  1. Hæld fløde op i en skål og brug el-piskeren til det bliver stift. Det skal ikke blive alt for stift - når det begynder at lave grove strukturer, så stopper du og ser om det ikke er rimelig fast.
  2. Kom æggeblommer, sukker og vaniljekorn i en anden skål og pisk det sammen til det er luftigt.
  3. Ved æggesnapsen i flødeskummet forsigtigt.
  4. Held det op i en bøtte og stil det i fryseren.
  5. En gang i timen, indtil at det begynder at blive fast, vendes isen rundt med en ske.
  6. Når det er stift (efter 4-5 timer) er det klart til at blive serveret.
Ingredienserne klar til at gå i gang.
Flødeskummet pisket.
Vanilestang skåret op, klar til at blive tømt for korn.
Æggeblommer, sukker og vanilekorn pisket sammen. 
Det hele ved at blive vendt sammen - forsigtigt.
Over i en bøtte med det, klar til fryseren.

Chokolade banan kage

Kage til arbejdet (som sædvanlig), men med et flag i anledningen af firmaets fødselsdag.
Jeg var noget skeptisk over for denne kage. Chokolade- og banankage i et. Resultatet blev dog rigtig godt. Kagen har en meget fast/stærk struktur, som ikke bare flader fra hinanden. Måske skyldes det også lidt, at jeg gav kagen 45 minutter i ovnen i stedet for opskriftens forskrevne 30 minutter - den var bare stadig ret flydende efter 30 minutter.

Kagen er tyvstjålet fra kageopskrifter.dk, hvor den står i sektionen med fedtfattige kager. Og det tør siges, da der ikke skal bruges noget smør (måske lige til at smøre formen), da dette er blevet erstattet af banan. Banan er dog også en fed frugt, så det passer nok alt sammen godt sammen. Jeg valgte at tilføje chokoladestykker til blandingen.

Ingredienserne, som jeg brugte.


300 g mel
3 tsk bagepulver
25 g kakao
215 g sukker
1/4 tsk natron
2 æg
1 3/4 dl kogende vand
1 tsk vanilleessens
2 mosede bananer (vægt uden skrald: 127 g)
100 g mørk chokolade.

Glasur:
100 g Philadelphia Neutral
60 g flormelis
1 spsk varm mælk
1 spsk kakao.


  1. Tænd ovnen på 170 grader.
  2. Sukker og æg piskes sammen med en el-pisker.
  3. Mos de to bananer med en gaffel.
  4. Skær chokoladen ud i mindre stykker.
  5. Hæld alle ingredienserne i sukker/ægge massen og bland det med el-piskeren.
  6. Smør en springform og held dejen i.
  7. Bag dejen i 30-45 minutter, indtil at en kødnål kan tages ud, rimelig fri for chokolademasse.
  8. Tag kagen ud og dæk den til med sølvpapir og lad den køle af.
  9. Efter afkølingen laves glasuren ved at blande alle ingredienserne grundigt med en el-pisker.
  10. Smør glasuren på den afkølet kage. Glat det ud med bagsiden af en ske, som køres i små runde bevægelser.
Opbevar kagen i køleskab, hvis den ikke skal burges med det samme.

Ingredienserne til kagen er klar.
Sukker og æg pisket sammen.
Bananer før mosning.
Bananer efter mosning.
Det hele blandet sammen.
Smurt springform, med det eneste smør, som kom "i" kagen.
Kagedej i formen.
Den færdige kage, uden glasur.
Glasuren, klar til at komme på kagen.
Det færdige resultat.